|
Andelår i tagine - marokansk inspireret
Marinade til 4 andelår:
- 2 tsk salt
- 2 tsk helspidskommen
- 1 tsk gurkemeye
- 1 tsk sort peber
- 1 tsk revet muskatnød
- 1 tsk kanel
- knuses i morter og blendes med
- saft af 1 appelsin og 1/2 citron
- revet skal af 1/4 appelsin
- 2 fed hvidløg
- 1/2 rød chilli
- 1 teskeful frisk ingefær
- 2 spsk grøn mynte
- hak 8 oliven og 8 tørrede abrikoser og bland i
Skær overflødigt fedt af andelårene. Snit dem og læg dem parvis i frysepose og fordel marinaden ligeligt.
Massér dem og læg dem i køleskabet natten over.
Brun lårene - oversiden først og varm taginen op på blus ved siden af - så de brunede lår kommer i varm tagine.
Fyld kogende vand i, så lårene er en trediedel dækket.
Hæld lagen over og fordel oliven og abrikoser. Dæk evt. også med en skivet saltet citron.
Læg låg på og lad simre i ovnen i halvanden til to timer ved 170 grader.
Smid skind og ben ud og spis kødet ;p |
|
;P Tandoori Ingefær gør kød mørt...
Lammekød bør være i tern, fjerkræ i større stykker og fisk hele.
Denne lage rækker til 1-2 kg kød:
Knus i morter:
2 teske salt
2 teske paprika
2 teske grovkværnet sort peber
1 teske spidskommen
1 teske koriander
1 teske fennikelfrø
¼ teske kardemomme
¼ teske kanel
Blend krydderblandingen med:
1-3 dl youghurt naturel.
Saften af en citron.
3 fed hvidløg
Mindst lige så meget frisk ingefær
1½ spiseske hakket rå løg
Efter lagen er blendet: Tilsæt evt. 50 gram hakkede cachewnødder eller mandler.
Lad kødet trække med lagen i køleskabet i mindst 3 timer - gerne natten over for lam og fjerkræ.
Masser evt. kødet med lagen i en frysepose. Det er nemt, og så er kødet, lugten mm. spærret inde i posen til det skal bruges.
Bag i overdækket fad i ovnen ved 175 grader (uden pose).
Giv en time pr. kilo kød. Eller steg i gryde. |
|
;P Farsbrød er særligt lækkert på gedekød.
Her er nok til 4 personer hvis du har brød, bagte rodfrugter og salat til.
Allerførst koger du 1 dl ris.
Farsen blander du af
- 1/2 kg hakket ged, lam eller okse
- Finthakkede grøntsager, fx 4 tomater og 1 rød peber
- De kogte ris
- Krydderier - gerne 4 spiseske karry, ingefær, chilli
- Evt. en håndfuld nødder - finthakket eller grovblendet.
- Evt. et par piskede æg.
- Flødeskum af 2-3 dl piskefløde - det vendes i til sidst og gør at farsen bliver lækker luftig.
Mellemlaget rører du sammen af
- 200g Feta - gerne gedefeta
-
100g Smøreost
-
3-5 fed finthakket hvidløg
I et smurt ovnfast fad smører du et lag fars ud.
Så mellemlaget - ikke helt ud til kanten.
Og så et låg af farsen.
Bag med låg af fx folie i ovn i en time ved 175 grader. Tag folien af de sidste 20 minutter. |
|
Kød er unødvendigt til dagligt, men ved særlige lejligheder kan det glæde glubske gæster. ;p |